Vesterby by, Fejø sogn, Lolland kommune

 Genforeningssten på Vesterby by, Fejø sogn, Lolland kommune Genforeningsstenen på Fejø står foran ejendommen Herredsvej 22 i Vesterby, 4944 Fejø. (Foto: Bjarne A. Madsen).
GPS-koordinater (link): 54.938449 11.377922
Genforeningsstenen på Fejø blev oprindeligt rejst ud for Herredsvej 17 af brugsuddeler Anton Nielsen på et uvist tidspunkt inden 1925 ifølge Fejø-bladet nr. 5, 2010.

Senere er stenen flyttet til sin nuværende placering.

Øverst er stenen smykket med de slesvigske løver, som ikke var ved stenens  oprindelige rejsning. Nedenunder lyder teksten i al sin enkelthed:
Genforeningen
1920
Oplysningerne er meddelt af Bjarne A. Madsen, Fejø lokalhistoriske Arkiv i Fejø Bladet nr. 5, 2010.
Stenen er ikke nævnt i Vejlagers bog.