Vester Torup by og sogn, Jammerbugt kommune

Genforeningssten i Vester Torup by og sogn, Jammerbugt kommune Genforeningsstenen står, hvor Thorup Strandvej munder ud i Thistedvej i Vester Thorup, 9690 Fjerritslev.
På genforeningsdagen, den 9. juli 1920, blev stenen afsløret (oprindelig rejst i Vester Thorup Plantage på Stenbjerg festplads) ved en fest, der havde samlet over 500 deltagere. Afsløringsfestlighederne blev dog afbrudt af et skybrud, hvorfor festlighederne blev udsat til om aftenen, hvor sognets daværende præst, J.J.J. Rosen så holdt den egentlige afsløringstale under overværelse af bl.a. sognets to gamle veteraner, Lars Mouritsen og Morten Holme.

Indskriften er forfattet af lærer Th. Gaardbo:
1864 - 1920
TROFASTE DANSKE
I UDLÆNDIGHEDS DAGE,
VELKOMMEN HJEM
VELKOMMEN TILBAGE
REJST PÅ GENFORENINGSDAGEN
1920