Udby by og sogn, Vordingborg kommune

Genforeningssten i Udby by og sogn, Vordingborg kommune Genforeningsstenen står i trekantsanlæg, hvor Tynestræde udmunder i Spangsvej i Udby, 4750 Lundby.
GPS-koordinater (link): 55.077976 11.948412
Genforeningsstenen i Udby blev afsløret af gårdejer Chr. Madsen, Pasmergård, som havde været formand for det udvalg, som stod for rejsningen af stenen.

Det var kunstmaler Ove Haase, Udby Præstegård, som stod for udfærdigelse af tegning til udsmykning af sten og anlæg.

På forsiden af genforeningsstenen er indhugget et skjold med krone over, symboliserende rigsvåbnet, og i skjoldet står der:
FREMTID GRO
AF DYRE MINDER
FOR
SØNDERJYLLAND
1920