Tømmerby by, Tolstrup sogn, Brønderslev kommune

Genforeningssten i Tømmerby by, Tolstrup sogn, Brønderslev kommune Genforeningsstenen står ved krydset Tømmerbyvej / Filholmvej - Blåmejsevej i Tømmerby, 9700 Brønderslev.
GPS-koordinater (link): 57.310423 9.869633
Oprindelig stod genforeningsstenen på Svendsbjerg (500 meter syd for den nuværende placering), hvor den blev rejst den 9. juli 1920 uden særlig afsløring.

Øverst på stenen er indhugget en kongekrone og nedenunder teksten:
Genforeningen
9 Juli
1920.
Det var den daværende ejer af gården, hvorpå Svendsbjerg ligger, der foreslog byens beboere at rejse genforeningsstenen. Dengang stod der et udsigtstårn på Svendsbjerg.