Tislum bakker, Hørmested sogn, Hjørring kommune

Genforeningssten på Starhøj, Tislum bakker, Hørmested sogn, Hjørring kommune Genforeningsstenen står på Starhøj, der ligger 600 m fra Tislundvej ad Tislum Hedevej (afmærket vejviser),
9870 Sindal.
GPS-koordinater (link): 57.435656 10.254644

Ved en genforenings- og folkefest, hvori over 1000 mennesker deltog, afsløredes genforeningsstenen søndag, den 12. september 1920 med deltagelse af sognets veteraner som æresgæster.

Udsmykningen og indskriften er under en fælles krone:
CIX          CX
1864   .    1920
Nedenunder bølgelinjen står verset fra Henrik Pontoppidans genforeningssang:
DET LYDER SOM ET EVENTYR
ET SAGN FRA GAMLE DAGE
EN RØVET DATTER, DYBT BEGRÆDT
ER KOMMET FRELST TILBAGE

Samtidig med stenens rejsning skænkede sognets kvinder en flagstang, som står bag mindestenen, og et 5 meter stort flag, der blev hejst først gang i forbindelse med afsløringen.

Stenen er taget fra et middelalderligt tingsted på Rammelhøj Mark ved foden af den 96 meter høje Rammelhøj Bakke, sognets højeste punkt.

Først efter afsløringen foretoges en indsamling i sognet til dækning af udgifterne ved mindestenens rejsning, men indsamlingen nåede ikke nær hele sognet rundt, før det nødvendige beløb var indkommet. For mig og min eftertid er det et vidnesbyrd om, at genforeningen virkelig var en sag, som greb dybt ned i folket.