Tiset by, Gram sogn, Haderslev kommune

Genforeningstenen står overfor ejendommen Kongevej nr. 204, 6510 Tiset.
GPS-koordinater (link):
55.273961 9.014616

Anlægget med genforeningsstenen og de to andre mindesten.
Den 13. juli 1924 blev genforeningsstenen i Tiset afsløret af daværende sognepræst i Gram,
Johan Zerlang.
Det er også pastor Zerlang, der - under Christian den Tiendes navnetræk -
har forfattet indskriften, hvis to sidste linjer er fra en islandsk folkesang:
MINDE
OM
GENFORENINGEN
1920
TAK HAVE GUD
SOM LØSTE OS AF VAADE
Genforeningsstenen er flankeret af to andre mindesten, som man kan erkyndige sig om på
Tisets hjemmeside.