Taastrup by og sogn, Høje-Tåstrup kommune

Genforeningssten i Taastrup by og sogn, Høje-Tåstrup kommune Genforeningsstenen i Tåstrup står ved krydset Kirkevej og Tåstrup Hovedgade, lige ved Tåstrup Nykirke, 2630 Høje-Tåstrup
Genforeningsstenen blev afsløret juledag 1920 af krigsinvalid, arbejdsmand Niels Rasmussen, Tåstrup.

Efter tegning af arkitekt Holger Jacobsen, København blev der af billedhugger Hansen-Glem, Roskilde indhugget Sønderjyllands og Kongerigets våbenskjold ved siden af hinanden, men forenet under en kongekrone, hvorunder der står:
TIL MINDE OM
GENFORENINGEN
D: 9 JULI 1920
Forneden er teksten:
GUD ALENE ÆREN
Stenen blev skænket af den daværende landbrugsminister, senere statsminister, godsejer Madsen-Mygdal, Edelgave.