Tårs by og sogn, Hjørring kommune

Genforeningssten (2) i Tårs by og sogn, Hjørring kommune Genforeningsstenen står i et lille anlæg til højre for indkørslen til Tårs skole, Vrejlev Klostervej 8, 9830 Tårs.
GPS-koordinater (link): 57.384199 10.114411.
Forfatter og lærer Niels Aage Katballe lod ved den daværende Græsdal skole rejse en sten, som mindedes flere afgørende begivenheder i Danmarks historie.
Stenen blev rejst den 11. november 1935, nemlig på den dato, hvor våbenstilstanden indledte afslutningen på Den første Verdenskrig i 1918.
Teksten lyder:
Alle Lænker brast -
20 - 6 - 1788
5 - 6 - 1849
10 - 2 - 1920
Frihed-forsvar
Den øverste tekst er en strofe fra Edvard Lemckes Vort Modersmål er dejligt.
Datoen nedenunder markerer stavnsbåndets opløsning. Den midterste dato er ikrafttrædelsen af Juni-grundloven. Den nederste dato er dagen for afstemningen i Zone 1.
Efter Græsdal skole lukkede i 1955 blev mindestenen flyttet til sin nuværende placering.