Skjern by, Ringkøbing-Skjern kommune (2)

 Genforeningsten på Faster Mark, Faster sogn, Ringkøbing-Skjern kommune Genforeningsstenen står i privat have uden almen adgang på ejendommen Birkallé 16, 6900 Skjern, men synlig fra vejen.
GPS-koordinater (link):
Teksten på genforeningsstenen på Faster Mark lyder således:
Ret har sejret over Magt
Sønderjyden stod på Vagt
Tyskland strækket har Gevær
Dansken glædes fjern og nær.
1864     +     1920
På bagsiden af stenen står der:
Jørgen Henriksen
Ane Kirstine Henriksen
f. Nielsen
1921
Billedet er fra Slumstrupvej nr. 5, Skjern, hvor stenen stod indtil 2019. Jørgine Mathiasen født Søndergaard fra egnen, hvor stenen stod før, fortæller, at Ane Kirstine under sit ophold på Askov Højskole fik rettet sine tanker og opmærksomhed mod trængslerne i grænselandet. Det foranledigede senere, efter hun blev gift med Jørgen Henriksen og de erhvervede gården Slumstrupvej 5 - ”Knorborg”, som den hed dengang - at hun i 1921 tog initiativ til at rejse genforeningsstenen ved gården og indrette et anlæg omkring denne. Før i tiden fik anlægget en yderligere funktion, nemlig at egnens ungdom forsamledes i en lille ”gryde” i anlægget.