Rødding by og sogn, Skive kommune

Genforeningssten i Rødding by og sogn, Skive kommune Genforeningsstenen står på en høj 200 m øst for Rødding Ældrecenter, Østergade 13 C i Rødding, 7860 Spøttrup.
Den først rejste og næststørste genforeningssten i det tidligere Viborg Amt er rejst på et bakkedrag nordøst for Rødding by på toppen af en gammel kæmpehøj, hvorfra der er vid udsigt over egnen og over Limfjorden og Kås Bredning til Mors. Mindestenen blev rejst i september måned 1919 af egnens beboere, særlig valgmenighedens medlemmer, efter tilskyndelse af valgmenighedspræst J. Bjerre, Rødding. Den næsten 3 meter høje, rødlige granitsten, hvis vægt er 11,5 tons, er hentet ved Nymølle Teglværk nede ved Limfjorden, hvor den for omkring 30 år siden blev gravet ud af lerbakken ved teglværket. 20 mand arbejdede i to dage for at få den læsset på en svær blokvogn. Den tredje dag blev 8 heste spændt for, og stenen blev kørt til Rødding by, hvor der blev spændt yderligere 4 heste for. Med bistand af en mængde mennesker, der skubbede eller trak i lange tov fastgjort til blokvognen, blev stenen kørt ud over marken til højen. Både heste og mandskab sled, som gjaldt det livet, og trods vanskeligheder gik det fremad imod højen; men til sidst sank vognen i til navet. Her sad den natten over, men dagen efter blev vognen slæbt frem på planker de resterende 200 meter til højens fod. 20-30 mand sled i fire dage og aftener med at få stenen klodset op og rejst på højens top. Det vældige arbejde udførtes frivilligt af egnens ældre og unge mænd, der mødte op, som var det til fest, og trods sliddet gik arbejdet som en leg under sang og spøg. De godt 1500 kr., som indgik til stenens rejsning, indhugningen af inskriptionen, tinglysning mv. indkom ligeledes ved frivillige bidrag. Gårdejer Magnus Nielsen, Rødding, skænkede højen tillige med adgang til den, så han gav således det største bidrag.
Indskriften, som valgmenighedspræst J. Bjerre har foreslået, er udført efter tegning af billedhugger Hansen-Jacobsen, Vejen, hvor de sidste linjer stammer fra Grundtvigs Fædreneland:
Minde
om
Sønderjyllands
Genforening med
Danmark 1920

TIL DEN LYKKE MAN ALDRIG SAA MAGE
SAA END LEVER DEN GAMLE AF DAGE
På stenens højre bagside står:
NYMØLLE GAV STENEN
På stenens venstre bagside står:
EGNENS BEBOERE SLÆBTE DEN HEROP
Da stenen blev rejst allerede i september 1919 er det ikke alene den først rejste i det tidligere Viborg Amt, men også en af de første genforeningssten, der overhovedet er rejst i Danmark. Genforeningsmonumentet i Tarm blev dog afsløret den 14. september 1919. I Rødding ventede man med afsløringen til genforeningsdagen den 9. juli 1920.
Først var der festgudstjeneste i Rødding kirke, som var fyldt til bristepunktet. Herfra gik deltagerne med fane og musik ud til kæmpehøjen, hvor genforeningsstenen stod blomstersmykket. Valgmenighedspræst J. Bjerre holdt afsløringstalen, og højtideligheden sluttede med flerstemmig afsyngelse af Henrik Pontoppidans genforeningssang: Det lyder som et eventyr.
Ingen privat eller offentlig myndighed har forpligtet sig til at vedligeholde mindestenen; men der er tinglyst deklaration på højen og mindesmærket som offentlig ejendom, og der regnes med, at beboerne vil holde det i hævd.