Over Hadsten by, Hadsten sogn, Favrskov kommune

Genforeningsstenen står foran lågen til Over Hadsten kirkegård, overfor ejendommen Ravngårdsvej nr. 8 i Over Hadsten, 8370 Hadsten.
GPS-koordinater (link):
56.311487 10.044434
Den 20. november 1921 afsløredes genforeningsstenen i Over Hadsten.
Øverst er det sønderjyske våbenskjold, omslynget af egeløv, og derunder lyder teksten:
1864 -- 1920
TROSKAB -- TAALMOD
PLIGT
Det er førstelærer A. Chr. Juncher, der har tegnet og forfattet indskriften.
I sokkelen er nedlagt et dokument, som bl.a. beretter, at det var beboerne i Hadsten sogn, der rejste stenen.