Nysted by og sogn, Guldborgsund kommune

Genforeningsstenen står overfor hotel Nysted Havn, Strandvejen 73 i 4880 Nysted.
GPS-koordinater (link):
54.663185 11.731068
Under en fest den 15. juni 1921 i en flagsmykket by blev genforeningsstenen afsløret på sin daværende
plads foran rådhuset. Efter at orkesteret havde spillet de allieredes nationalsange og forsamlingen
havde sunget I Danmark er jeg født holdt dyrlæge Johan
Christensen, Nysted en tale ud fra Ingemanns vers: Giv tid, og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Det er også Johan Christensen, der har lavet
forlægget til stenens udsmykning - øverst en dengang guldbelagt
kongekrone - og nedenunder teksten:
SØNDERJYLLAND
1864 - 1920
DANSKE I VAR
OG
DANSKE I BLEV
REJST
AF BY OG LAND
DEN 15. JUNI 1921