Nebsager by og sogn, Hedensted kommune

Genforeningssten i Nebsager, Hornsyld, Hedensted kommuneGenforeningsstenen står ved siden af kirken og ejendommen Nebsager Kirkevej nr. 8 i Nebsager, 8783 Hornsyld.
GPS-koordinater (link): 55.755309 9.863262

Placeringen af genforeningsstenen i Nebsager by og sogn, Hedensted kommune Placeringen af genforeningsstenen
Søndag, den 12. september 1920 blev genforeningsstenen i Nebsager afsløret af provst William Kierkegaard, Hedensted provsti, der talte ud fra Grundtvigs sang, udgivet i maj 1848 efter danskernes nederlag i slaget ved Slesvig den 23. april 1848: Fædreneland! Ved den bølgende strand.

Provsten havde forfattet indskriften:
1864 - 1920

Halvhundred Aar var Danmark delt
Nu er det atter bleven helt
Stenen er en såkaldt jernsten, som man tidligere forgæves havde forsøgt at kløve for at anvende den som sokkelsten.