Mommark by, Lysabild sogn, Sønderborg kommune

Genforeningssten i Mommark by, Lysabild sogn, Sønderborg kommune Genforeningsstenen står til højre for indkørslen til færgegården, Mommarksvej nr. 372 i Mommark (Mommark Handelskostskole), 6470 Sydals.
Genforeningsstenen i Mommark blev afsløret søndag, den 6. august 1923 af H.P. Hanssen.
Indskrift og udsmykning skyldes kunstneren Skovgaard. På den ene side af stenen er Danmarks tre løver gengivet med årstallet:
1920
På den anden side af stenen er de 2 slesvigske løver gengivet med årstallet:
1864
Stenen blev gravet op ved anlæggelsen af vej og jernbane til den i 1922 byggede færgehavn med færgeforbindelse til Faaborg.