Lundby by og sogn, Vordingborg kommune

Genforeningssten i Lundby by og sogn, Vordingborg kommune Genforeningsstenen står overfor ejendommen Lundby Hovedgade nr. 139 mellem Lundby Stationsby og Gl. Lundby, 4750 Lundby.
Den 26. september 1920 blev genforeningsstenen eller rettere mindestøtten afsløret ved en fest, i hvilken alle sognets beboere deltog.

Mindestøtten er egenhændigt opmuret af Jens Johansen, Møllergården.

Han har ligeledes forfattet og indhugget indskriften:
For Eder dernede
som kæmped og stred
for jert Sprog
og jer danskhed i Sinde
vi rejser nu Stene
her norden Aa
til evigt taknemmeligt Minde
--------
Rejst af
Lundby Sogns Beboere
1920