Livet som en sejlads

Ambrosius Stub skrev sangen omkring 1755.
Den fremhævede tekst er anvendt på genforeningsstenen i Harndrup, Middelfart kommune.

Hvad vindes ved Verdens vidtløftige Hav?
O, tusinde Farer i skummende Trav!
Man véd kun to Havne,
Bekendte af Navne,
Den ene vor Vugge, den anden vor Grav.
Hvad vindes i Verdens vidtløftige Hav?

Fra Vuggen til Graven maa krydses omkring
Blandt Haabets og Frygtens de stridige Ting:
Snart vippe vi oppe
Paa Bølgernes Toppe,
Snart nærmes vi Grunden i flyvende Spring.
Fra Vuggen til Graven maa krydses omkring.

Her fristes Ustadigheds Ebbe og Flod,
Én Vagt er saa ond, som en anden er god;
Hver Time i Glasset,
Hver Streg paa Kompasset
Forandrer, forhøjer, fornedrer vort Mod.
Her frestes Ustadigheds Ebbe og Flod.

Saa hidser en Medbør det nedrige Sind,
Ja puster i Hjertet Dumdristighed ind;
Vil Farten kun føje
Vor Attraa og Øje,
Straks blæses vi op af en ønskelige Vind.
Saa hidser en Medbør det nedrige Sind.

Saa slipper Klejnmodighed Roret i Hast,
Naar Forstavnen dukker for Bølgernes Kast;
Nar Vindene suse
og Vandene bruse,
Saa skrækkes vi straks for en knagende Mast.
Saa slipper Klejnmodighed Roret i Hast.

Dit Forsyn, o Fader, det fører os hjem,
Det styrer saa sikkert, hvor Søen er slem;
Vor Gisning kan fejle,
Hvor vi end vil sejle,
Selv stavner vi mere tilbage end frem.
Det Forsyn, o Fader, det fører os hjem.