Kragelund by og sogn, Silkeborg kommune

Genforeningsstenen står i en kredsformet hæk midt i anlægget Helledammen ved siden af Kragelund kirkeplads, 8600
Silkeborg.
GPS-koordinater (link):
56.193974 9.411670

Et tidligt, udateret foto af Jyllandsstenen.
Kirkpladsen i Kragelund og en dertil grænsende plads, kaldet Helledammen, blev i
årene 1925-27 omdannet fra morads til et anlæg med græsplane og beplantning.
Lærer Rasmus Askløv, Kragelund var sjælen i foretagendet og rejsningen af flere
mindesten.
Uanset af der intet årstal står på mindestenen i Kragelund, må den alligevel henregnes som genforeningssten,
fordi denne Jyllandssten markerer, at Sønderjylland nu er en del af Jylland.
Stenen er højst en halv meter høj, så man venter noget andet, når
Vejlager skriver Paa Forsiden af en stor flad Sten er hele
Jylland....
I en bue omkring kortet står de to linjer fra andet vers i H.C.Andersens
Jylland mellem tvende have:
Jylland du er Hovedlandet
Højland med Skov-Ensomhed
Nederst er gengivet en fugl (hjejle?), et guldhorn og en kæmpehøj.
En anden mindesten er rejst over en ung dansk-amerikaner, søn af Askløv.