Jyllinge by og sogn, Roskilde kommune

Genforeningssten i Jyllinge by og sogn, Roskilde kommune Genforeningsstenen står i anlægget, der ligger i hjørnet af Klinten og Bygaden (nr. 38) i 4040 Jyllinge.
Ved en fest, som kommunens beboere i 1929 foranstaltede til ære for den 90-årige veteran Jens Vilhelmsen, Jyllinge, fremsatte gårdejer Axel Petersen, Gundsømagle, tanken om at rejse en sten til minde om sognets faldne i Treårskrigen og i. 1864. Stenen skulle rejses på Jyllinge klint, egnens skønneste plet, hvorfra der er vid udsigt over Roskilde fjord med de mange holme, stranden med bådehavn, og på den anden side det historiske Eskilsø og Hornsherred i baggrunden. Først i 80'erne beplantede den daværende sognepræst, A. L. Bruun, klinten, og nu er der en smuk lille lund med skyggefulde løvtræer. I en runding ud imod fjorden rejstes stenen, så lunden ligger mellem den og byen. Der blev også rejst en flagstang.

Et udvalg fra kommunens to sogne sammen med Jyllinge bylav forestod rejsningen og bestemte, at stenen tillige skulle være en genforeningssten. Til mindesten benyttedes en 1,5 m høj, lys granitsten med ophøjede, lyse kvartsstriber. Den hentedes fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og slæbtes om vinteren i slædeføre fra stranden til anlægget, hvor den opstilledes på et fundament af store kampesten.
 
Valdemarsdag 1930 - tiårsdagen for genforeningen - var der afsløringsfest, der indlededes med koncert af Roskilde Militærorkester.

Udvalgsformanden, gårdejer Ole Jensen, Jyllinge, hyldede i sin velkomsttale festens æresgæster, de to gamle 90-årige veteraner, Jens Vilhelmsen, Jyllinge, og Niels Rasmussen, Tågerup, hvorefter førstelærer V. R. Vilhelmsen holdt afsløringstalen, i hvilken han påpegede, at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste kendte middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan af gøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret. Taleren udtalte: Vi har ønsket at bringe mændene fra 48 og 64 en tak for den indsats, de øvede. Men vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det, som skete i de to krige og i Verdenskrigen, aldrig mere skal komme igen. - Ud af Verdenskrigens kaos kom en ny tanke, der voksede sig stærkere, tanken om folkenes selvbestemmelsesret. Derfor skal vor sten også tale håbets sprog i dag, tiårsdagen for genforeningen, hvor vi ved selvbestemmelsesretten fik det gamle land tilbage, så langt som stemmesedlen sagde, vi skulle have det - i nøje overensstemmelse med sønderjydernes stolte valgopråb: Vi vil hjem! Så skal da denne sten tale til nuværende og, kommende slægter om trofaste, offervillige mænd - ære være deres minde, og tak for, hvad de har øvet - og om håbet om fremtidig fred, således at danske mænd aldrig mere skal stå i våben mod andre. I dette minde og i dette stærke håb lader vi dækket falde.

Forsamlingen rejste sig med blottede hoveder, og stenhuggermester Hansen-Glem, Roskilde, fjernede dækket. Taleren fortsatte: Blandt det fælles for os danske er også vort flag, det, hvormed vi hædrer vore døde, det, vi hejser i fest. Så vil vi da også i dag indvie og for første gang hejse vort fælles flag her på vor fælles samlingsplads, som symbol på, at vi i endrægtighed og sammenhold kan vie livets kræfter til fælles vel. Med det ønske lader vi Dannebrog gå til tops.

Alle blottede hovederne, og musikken spillede: Der er ingenting, der maner, medens tre unge piger langsomt lod det store flag gå til tops på den høje flagstang. .

Indskriften på stenens flade ud mod fjorden er forfattet af førstelærer V.R.Vilhelmsen:
1848 - 50
1864
MÆNDS DAAD MINDES
OG ÆRES
Indskriften på den modsatte side er forfattet af fiskeeksportør A. Knudsen, Jyllinge:
SØNDERJYLLAND
1920
FÆDRES TRÆNGSEL
UDLØSTE SØNNERS LÆNGSEL
Efter afsløringen nedlagde 1. Regiments soldaterforening en buket lyserøde roser med dannebrogsfarvede bånd ved mindestenens fod. Forfatteren Morten Korch, der med personlige bånd var knyttet til Jyllinge, idet han i 1908 var blevet viet i Jyllinge kirke, holdt et foredrag om hjemstavns- og fædrelandskærlighed, hvorefter festen sluttede.