Holløse by, Gunderslev sogn, Næstved kommune

Genforeningssten i Holløse by, Gunderslev sogn, Næstved kommune Genforeningsstenen står, hvor Holløsevej munder ud i Kyse Overdrevs Vej i Holløse by, 4700 Næstved.
Genforeningsstenen i Holløse blev afsløret den 29. oktober 1920 ved en lille festlighed, hvor skolebørnene sang og lærer C.M. Jørgensen talte. Samtidig med afsløringen af stenen blev lindetræet bagved plantet.
Indskriften - også forfattet af lærer Jørgensen - lyder således:
HER ER
PLANTET MINDE-LIND
FOR AT PRENTE
MINDET IND
OM SØNDERJYDERNES
TROFASTE DANSKE SIND
1864 - 1920