Havnbjerg by og sogn, Sønderborg kommune

Genforeningssten i Havnbjerg by og sogn, Sønderborg kommune Genforeningsstenen står, hvor Vestervej går ud i Skovvej i Havnbjerg, 6430 Nordborg.
Genforeningsstenen i Havnbjerg blev afsløret i eftersommeren 1920 ved en lille højtidelighed, der blev overværet af samtlige beboere i byen.

Teksten på stenen slutter med et vers fra Jeg elsker de grønne lunde af Johs. Helms:
DENNE STEN SATTE
HAVNBJERG BY
TIL MINDE OM
GJENFORENINGEN MED
DANMARK 1920
MIG FRYDER DIN ROS DIN ÆRE
MIG KNUGER DIN SORG DIT SAVN
HVER GLANS HVER PLET VIL JEG BÆRE
SOM FALDER PAA DANMARKS NAVN
Stenen blev fundet i et stendige på Havnbjerg Mark.