Haldrup by, Vær sogn, Horsens kommune

Genforeningssten i Haldrup by, Vær sogn, Horsens kommune Genforeningsstenen står i et anlæg overfor ejendommen Møllebækvej nr. 50 i Haldrup by, 8700 Horsens.
GPS-koordinater (link): 55.887978 9.954913
Den 15. december 1920 blev genforeningsstenen i Haldrup afsløret med deltagelse af bl.a. sognets to eneste dalevende veteraner. Rejsningen af mindet blev besluttet ved genforeningsfesten, som blev afholdt den 9. juli 1920.

Lærer Carl Ballisager, Haldrup, forfattede indskriften:
FOR
DANMARKS SAG
OG SEJRENS DAG
FOR TROFAST VAGT
OG BRODERPAGT.
15 JUNI 1920.
Stenen stammer fra Strandskoven ved Horsens Fjord og står på en opfyldt dam.