Gørslev by og sogn, Køge kommune

Genforeningssten i Gørslev by og sogn, Køge kommune Genforeningsstenen står i et lille anlæg ved krydset Giesegårdsvej / Strædet i Gørslev by, 4100 Ringsted.
GPS-koordinater (link): 55.427530 11.984921
Genforeningsstenen i Gørslev blev rejst i eftersommeren 1920, men uden nogen afsløringsfest eller -højtidelighed.

Det var beboerne i Gørslev, der rejste stenen med daværende mejeriejer A.Rasmussen som primus motor.

På stenen er indhugget teksten:
SØNDERJYLLAND
VUNDET
1920
Stenen stod oprindeligt ved forsamlingshuset. Sin nuværende plads fik den i 1958.