Fyrendal skov, Holsteinborg sogn, Slagelse kommune

Genforeningssten i Fyrendal skov, Holsteinborg sogn, Slagelse kommune Genforeningsstenen står i Fyrendal skov (Rude skov) ved Skælskør Landevejs nordside 5 meter inde i skoven og 50 meter øst for ejendommen Skælskør Landevej nr. 765, 4243 Rude.
Den 7. oktober 1920 blev genforeningsstenen i Fyrendal skov rejst, men der var ingen officiel højtidelighed. Lensgreve F.C.C.C. Holstein til Holsteinborg med familie var til stede.

Indskriften er forfattet af Holstein:
1920
BRUDT BLEV FANGEBAAND
FRELST FRA FJENDEHAAND
SØNDERJYDEN VENDTE HJEM
--------
END ER LANDET DELT
HALVT KAN VORDE HELT
HAAB AF SORG
SKAL VOKSE FREM