Om mindesmærket i Sjællændergårdens have fortæller ejeren, R. A. Nielsen:
»Jeg besluttede, bl. a. for senere at kunne minde mine børn om den store begivenhed, selv at rejse et synligt minde derom. Sammen med min ældste, dengang 10-årige dreng deltog jeg i festen på Dybbøl 1920, hvor vi begge oplevede vor største dag. Jeg havde hørt, at der på Avernakø fandtes en smuk natursten, som var kløvet i to halvdele ved en sprængning. Dem købte jeg. Men hvordan få dem til Fyns land? Jo, i 1922 kom der en isvinter. Den 14. februar kørte vi med hest og slæde over isen og hentede den ene halvdel hjem. Men dagen efter kom tøvejret. Så ventede vi i flere år. I 1928 var »Vejen« atter farbar fra ø til ø; alligevel nåede jeg ikke at fuldende værket på den måde. Atter ventede jeg – endda i fem år. Så kunne jeg ikke bie længere. I marts 1933 blev søsterstenen sendt fra Avernakø med damper til Fåborg, og dagen efter blev de to dele rejst sammen efter den årelange adskillelse.«
Og, som gårdejer R. A. Nielsen meget rigtigt slutter sin beretning, »Indskrift er her ganske overflødig, enhver kan jo se, at det er det skilte, der atter bøjer sig sammen«. .
Mindesmærket står smukt »mellem æblegård og humlehave«; thi rundt om det står æbletræer, og i læbæltet af bøg findes enkelte humleranker. Rester af gårdens gamle humlehave.