Majorgaarden, Næsbyhoved-Broby sogn, Odense kommune
Majorgaarden er for mange år siden revet ned. Formentlig er genforeningsstenen i den forbindelse forsvundet.

Fra Johs. Vejlagers GENFORENINGSMINDESMÆRKERNES HISTORIE kan følgende gengives:

På en høj i hjørnet af Majorgaardens store have ud til Odense-­Bogense landevej har gårdens ejer, Peder Chr. Larsen privat rejst en sten, hvori den gamle gårdmand personligt har indhugget de to historiske årstal:

1864 - 1920

Mindestenen, ved hvilken der er rejst en flagstang, blev afsløret ved en lille privat fest 15. juni 1921, hvortil Bogenses to veteraner var indbudt som æresgæster.

Den gamle, stoute gårdejer fortæller, at den egentlige årsag til, at han rejste mindestenen i sin have, var, at han som lille dreng hørte kanonernes torden i 1864 ved kampene om Fredericia og senere så de danske soldater få dage efter rømningen fra Als (29. juni 1864) komme marcherende gennem byen. Peder Chr. Larsen fortæller levende og friskt om disse oplevelser fra sin barndom, der førte til, at han som gammel mand personligt rejste en genforeningssten i sin have, og slutter: »Det var en bagende varm sommerdag først i juli, at soldaterne trætte og udasede slæbte sig frem ad landevejen, bataillon efter bataillon, og vi drenge bar vand ud til dem, men vore spande og krukker blev hurtigt tømte. Disse oplevelser har altid stået levende i min erindring, og jeg glædede mig meget over genforeningen.« .

- Her har således erindringen om tabets og nederlagets smerte i 1864 sammen med glæden over genforeningen i 1920 været årsag til rejsning af den lille, men smukke mindesten, og det er let forståeligt, at Peder Chr. Larsen har ønsket netop de to årstal benyttet som indskrift på sin genforeningssten.