I foråret 1920 samledes i Ringkøbing repræsentanter for en række af byens foreninger til et møde på rådhuset for at planlægge de festligheder, hvormed genforeningen skulle fejres. Ved den lejlighed foreslog daværende borgmester, red. Vilh. Nielsen, at man ved frivillige bidrag skulle søge rejst et mindesmærke i byen om den store, glædelige begivenhed. Borgmesteren foreslog endvidere, at mindet rejstes som en stendysse på en kæmpehøj, der tænktes anlagt ved den nordlige indkørsel til byen, hvor J. C. Christensens Alle udmunder i Nygade. Forslaget vedtoges enstemmigt, og et Udvalg med forslagsstilleren som formand blev nedsat til at foretage det videre fornødne. Bidrag blev indsamlet, i alt godt 1100 kr., og højen anlagt. Til denne medgik 800 læs jord. Imidlertid viste det sig vanskeligere end beregnet at finde en overligger af passende størrelse, så mindesmærket nåede ikke, som oprindelig påtænkt, at blive fuldført til selve genforeningsdagen. Det stod halvfærdigt indtil april 1921. Ved den tid fik udvalgets formand meddelelse fra gårdejer Jens Sand i Muldbjærg i Hover sogn, ca. 15 km nordøst for Ringkøbing, om, at han under arbejdet med at bryde hede i nærheden af sin ejendom var stødt på en meget stor sten, som han, hvis den fandtes anvendelig til overligger på minde-stendyssen, ville skænke dertil. Stenen, der lå ca. 1 meter under jordoverfladen, blev gravet fri og viste sig fortræffelig egnet til formålet. Det var en grå kampesten på 7000 kg. Det voldte adskilligt besvær at få den transporteret fra findestedet til landevejen, men alle vanskeligheder blev lykkeligt overvundne, og på blokvogn forspændt en lastbil blev kolossen ført til Ringkøbing.
Stendyssen fuldførtes uden nogen afsløringshøjtidelighed og er endnu uden inskription, idet forskellige forslag, som tilstilledes udvalget, ikke fandtes tilfredsstillende. Det er dog hensigten ved given lejlighed at lade indhugge en indskrift i dyssens overligger. En sådan lejlighed syntes imidlertid forpasset, nemlig tiårsdagen for genforeningen, hvor der overalt i landet, særlig i Sønderjylland, rejstes adskillige mindesten. Nu må det vel vente til femogtyve-årsdagen?
Kommunen værner og vedligeholder mindesmærket .