Medens Verdenskrigen rasede, foreslog daværende præst i Marstal A. E. Bülow menighedsrådet, at hvis Danmark slap for krigen, og hvis Sønderjylland kom tilbage, at bygge et smukt og anseligt tårn til pryd for kirken og i taknemmelighed for at være forskånet for krigen og over Sønderjyllands tilbagekomst.
Tanken vandt enstemmig tilslutning i menighedsrådet og blev meget velvilligt modtaget af hele byens befolkning, men så længe krigen rasede, kunne »hvis Sønderjylland kom tilbage « ikke officielt omtales eller offentliggøres i dagbladene.
Frivillige bidrag indkom alligevel i så rigelig mængde, at der til afløsning for et lille brøstfældigt spir kunne bygges et 35 meter højt kirketårn efter tegning af arkitekt N. Jacobsen, Odense.
Det nyopførte tårn, som benævnes »Fredstårnet«, er en anselig murstensbygning med kobbertækket barokspir, hvis tårn rum tjener til våbenhus. Tårnet blev indviet 12. december 1920, og med tårnur og ny klokke har det i alt kostet 93.945,55 kr., som med undtagelse af 2000 kr. fra »Fyns Stifts Kommunefond« er indkommet i frivillige bidrag, herunder 10.000 kr. fra kirkekassen og 5000 kr. fra kommunen. Og for at kommende slægter kan vide og minde den ydre anledning til tårnets opførelse, blev der, bekostet af menighedsrådet og på dettes foranstaltning, i 1925 opsat en ret stor, hvid marmortavle i tårnets væg over dobbeltdøren ind til kirken. Pastor A. E. Bülow, sammen med menighedsrådet, bestemte indskriften, der står med gylden skrift:
Men foruden at være bygget til Guds ære, til kirkens prydelse og til minde om genforeningen er tårnet tillige øens lysende vartegn, idet tårnurets fire oplyste urskiver i klare, mørke nætter ses langt ud over bælt, sund og sø, og til Langeland, Tåsinge og Als.