Tandslet by og sogn, Sønderborg kommune

Genforenings- og befrielsessten i Tandslet by og sogn, Sønderborg kommune Genforenings- og befrielsesstenen står foran kirken, Mommarksvej nr. 254 i Neder Tandslet by, 6470 Sydals.
Genforeningsstenen i Tandslet blev afsløret lørdag, den 14. juni 1930 af rentier Andreas Christiansen, Tandslet.
Efter befrielsen blev de to sidste linjer tilføjet, så stenen blev en såkaldt dobbeltsten, der minder to begivenheder.
Teksten på genforeningsdelen af stenen er forfattet af den alsiske hjemstavnsdigter Martin N. Hansen og lyder sådan:
1920
Vor Tro har sejret, som det forjættes
da vort vi værged' med Ild og Id.
Det styrke Slægten i Dagens Strid
til Sten forvitrer og Skriften slettes!

Befrielsesaaret
1945