I buen, der omkranser stenen, står der:

MED TAKNEMMELIGT SIND SATTE TAASINGE BEFOLKNING DENNE STEN TIL MINDE OM 5. MAJ 1945

I midten lyder teksten:

DE FREMMEDE DE TÆNTE
AT VOLDE HENDE SORG
DE BØD HENDE TRÆLDOM
I HENDES EGEN BORG
MEN JUST SOM DE MENTE
HUN VAR I BAAND OG BAST
DA LO HUN SAA HJERTELIG
AT ALLE LÆNKER BRAST

Nederst er teksten:

ALDRIG KAN DET FOLK FORGAA
SOM IKKE SELV DET VIL

Verset i midten af stenen er fra Edvard Lemckes Vort modersmål er dejligt.

De sidste linjer stammer fra Valdemar Rørdams I sommersol og blæst.