Gerskov by, Skeby sogn, Nordfyn kommune

Befrielsessten i Gerskov by, Skeby sogn, Nordfyn kommune Befrielsesstenen står, hvor vejene Gerskov - Gerskov Bygade og Klingeskov mødes, 5450 Otterup.
GPS-koordinater (link): 55.493224 10.458109
Befrielsesstenen er rejst i 1945.
De danske løver er omkranset af følgende tekst:
DANMARK
ATTER FRIT
5 MAJ 1945
I Skeby sogn havde sognerådet besluttet at rejse en befrielsessten, men det var et åbent spørgsmål, i hvilke af landsbyerne i sognet stenen skulle rejses: Hessum eller Gerskov. Valget faldt på Hessum, hvor stenen skulle rejses ved den planlagte centralskole. Beboerne i Gerskov landsby følte sig derved forbigået, så de sørgede selv for at få rejst en befrielsessten, så der på den måde blev rejst to minder i sognet.